Hvad er en rimelig løn?
Debatten omkring rimeligheden i cheflønninger raser her midt i finanskrisen. Ikke med samme intensitet altid, men den popper jævnligt op til overfladen. Som nu i dag hvor Asger Aamund i Berlingske gør sig til talsmand for, at politikere og medier naturligvis ikke skal fastsætte lønningerne til diverse topchefer - det er udelukkende et anliggende for bestyrelserne.
Argumentet er umiddelbart rigtigt og sympatisk. Vi lever ikke i en kommando-økonomi, hvor politikerne detailregulerer ting, de ikke bør endsige har forstand på. Men systemet er bestemt ikke fejlfrit.
For det, Asger Aamund skøjter let henover, er, at (1) mange virksomheder har en enormt kortsigtet incitamentsstruktur for ledelsen, der ikke nødvendigvis altid er til fordel for virksomhedens mere langsigtede udvikling og (2) de bestyrelser, der har magten til at fastsætte de omtalte lønninger ofte består af...skal vi sige...venner og venners venner.
Disse ting er det helt nødvendigt at få gjort op med, hvis vi skal komme videre. Skrækeksemplet er USA, hvor en fremragende dokumentar som "Inside Job" jo klart viser, hvad der kan ske, når kompensation til chefer bliver et tag-selv-bord for en beskeden kreds. Det er meget muligt, vi ikke er i nærheden af at være der i Danmark endnu, men grænsen er efter min bedste overbevisning hårfin. Og derfor kan vi lige så godt først som sidst sikre os, at vi har et system, der fungerer bedst muligt - og uden overdreven offentlig indblanding.
