Bare 25 øre...

En personlig blog for Mads Kristensen
- Digital futurist & entreprenør -

Her samles stort og småt, arbejde som privat, tekst som billede og video.

Alt er udtryk for egne erfaringer.

Mit arbejde finder du på MADSJVK.COM.

Her finder du mig rundt omkring på nettet.

Close

Blog

Previous Next

Posts tagged Innovation

…most of Silicon Valley doesn’t concern itself with aiming “almost ridiculously high.” It concerns itself primarily with getting people to click on ads or buy slightly better gadgets than the ones they got last year.

Max Levchin, co-founder a PayPal, i San Francisco Chronicle. Og en rigtig god pointe. Der er ganske enkelt for få, der arbejder på at løse virkelig substantielle problemer. Det samme gælder også herhjemme, hvor rigtig meget af det, vi kalder for innovation, i virkeligheden er små ændringer til en eller anden dims. 

Vi har brug for et helt andet mindset for at komme videre. I Danmark kunne vi f.eks. prøve at tænke på hele landet som et test-laboratorium i stedet for at gemme det væk bag tykke mure i mørke kældre. Vi trænger til at få de store ekstreme idéer ud i det offentlige rum, så vi ikke alene ikke lader os begrænse af pladsen men samtidig dagligt inspirerer til at stile endnu højere.

(via @dortetoft)

Ingvar, der mangler en seng på mit værelse…

Man kan undre sig over, hvorfor IKEA først nu har fået idéen med at bygge lavprishoteller:

  1. Billige møbler har man nok af.
  2. Der er nok ikke nogen, der forventer den rene luksus.
  3. …ligesom alle godt ved, at der nok skal mangle et eller andet.
  4. Selv et billigt måltid med kjöttbullar kan man byde på.

Ingvar burde virkelig have fået tanken for lang tid siden. Og ikke nok med det. Tænk et øjeblik over, hvilke forskellige forretningsområder og -typer, IKEA med basis i varehuset kunne kaste sig over, hvis de ville? Stelios Haji-Ioannou, go home!

(Foto: Gari)

Simpelt er godt

Hvis du fik til opgave at tage en arketype og visualisere denne ved hjælp af en rulle ståltråd, hvordan ville du så gribe opgaven an? Ville du gå i krig med at skabe en kompliceret, vellignende figur med mange detaljer og således tage opgaven meget bogstaveligt, eller ville du benytte lejligheden til at tænke helt ud af boksen og tænke helt anderledes?

I går aftes fik jeg sammen med et par andre denne opgave, da vi var til sommerfest i min VL-gruppe. Vi valgte arketypen “Den uskyldige”, fordi der var noget svært håndterbart over at oversætte denne til en fysisk manifestation. Det var med andre ord ikke let, og derfor kom vi meget hurtigt til at diskutere, hvordan opgaven skulle løses.

Og det blev en rigtig god diskussion. For vi kom hurtig frem til, at det bedste bud på den rene uskyld er et nyfødt barn. Og det overførte vi hurtigt til noget nyt, der var uberørt og ikke havde taget nogen form endnu, fordi når noget tager form, er det per definition ikke rent i den uskyldsrene betydning længere. Og dermed nåede vi frem til vores produkt:

Et ca. 5 mm lige stykke ståltråd klippet af den store rulle med en saks. Helt enkelt, meget minimalistisk og en storartet illustration af dels uskyld og dels, at man faktisk godt kan tænke helt ud af boksen og i en øvelse - der ser ud, som om man faktisk springer over, hvor gærdet er lavest - komme frem til essensen af noget større på en meget simpel måde.

Behøver jeg at sige, at vi vandt konkurrencen mellem de forskellige grupper?

(Foto: Their Kofoed Hjorth)

Mit drømme-studie

Det kan godt være, jeg i virkeligheden burde holde lidt igen med tanke på, hvor udmattende jeg synes, det er at gå til køreskole-teori efter en lang arbejdsdag. Ikke desto mindre vover jeg dog pelsen og siger, at kunne jeg få muligheden for et 10-ugers kursus på Singularity University, så var jeg den, der var taget afsted. I går.

Rundt omkring i verden findes der massevis af forskning og masser af højere læreanstalter. Men få er så ambitiøse som Singularity University, der virkelig forsøger at tackle de helt store udfordringer; det evige liv, robot-lemmer, sikring af rent drikkevand til alle på kloden og meget, meget mere. 

Den form for ambition er helt nødvendig, hvis vi skal foretage de store kvantespring. For vi ved jo alle godt, at det kun er, når vi placerer overliggeren rigtig højt, at vi rent faktisk når derop af. Den største trussel mod fremskridtet er i virkeligheden, at vores ambitioner ikke er høje og ædle nok.

…consumers aren’t using a product designed for them; it was designed by them. This is an especially powerful offering because it replaces the single moment of instant gratification—buying the perfect camera, TV, or phone—with dozens of such moments. Every time they install an app or download a song, users are getting a customized experience with an emotional impact on par with the one-time purchase of a product.

Sohrab Vossoughi på Harvard Business Review om Sonys nedtur fra toppen af poppen indenfor forbrugerelektronik til et selskab, der nu nærmest kæmper for den fremtidige eksistens. Han rammer den efter min mening helt på kornet ved at fokusere på den innovation, der bliver lagt i kundernes egne hænder - skabelsen af ‘instant gratification moments’. Dét er vejen frem.

When you realize that we’re influenced by so many things that we don’t even pay attention to, then you can start seeing the opportunities in your midst. If you don’t pay attention, not only do you not realize what’s affecting you, but you also don’t see the problems that can be turned into opportunities.

Tina Seelig fra Stanford Technology Ventures Program i interview til Fast Company om, hvad det er, der får kreativiteten til at trives. Hun har nogle fantastiske pointer og herunder også, at det første fundament for at lykkes med innovation er, at man har det personlige drive og vilje, der skal til. Måske er det i virkeligheden det, der mangler i de fleste organisationer.

Det er jo meget fint, at IKEA nu også vil til at levere radio/tv-udstyr.

Alligevel kan jeg ikke sige mig fri for - undskyld derude - at undre mig over, at det netop er en kvinde, der præsenterer produktet og sælger det på, at man nu kan skjule alle de kabler, der jo er det største problem i en stue.

Synes mænd virkelig det? Ikke mig bekendt. Vi går mere op i features, billedkvalitet, lyd og al den slags, der virkelig betyder noget. Og derfor tvivler jeg også på, at vi vil styrte ned i IKEA for at få fat i Uppleva.

Medmindre altså vores koner og kærester ender med at tvinge os…

Tillykke til Podio-drengene

For tre uger siden fejrede de et-års fødselsdag efter lanceringen i 2011. Og nu er de så solgt til amerikanske Citrix. Ja, det er naturligvis Podio, det handler om. Et lysende eksempel på, at der trods mange rygter om det modsatte og regeringens mange forsøg på at sikre det modsatte er rigtig god grøde i det danske iværksættermiljø.

På mange måder er det jo helt fantastisk, at det er lykkedes de gode folk bag Podio at sælge virksomheden. Både fordi det er endnu en verifikation af, at den tilgang, de har valgt til at forsøge at modernisere måden, vi arbejder på, er den rigtige, men også fordi det naturligvis er en stor personlig sejr for dem. Respekt for det.

Når det er sagt, er jeg spændt på at se, hvordan det går Podio herfra som en del af en stor amerikansk IT-virksomhed. Det er ikke den nemmeste mission at være på, og der findes mange eksempler på, at det er gået galt - kig bare på Microsofts køb af Navision for år tilbage. Forhåbentlig bliver Podio en helt anden case. Alt andet vil være synd.

Hvil i fred, du brødkassens fader

Jack Tramiel døde i går i en alder af 83 år. Jack hvem vil du sikkert spørge, men hvis jeg siger Commodore 64, ringer der måske en klokke. For Jack Tramiel grundlagde Commodore International, der i 1982 sendte verdens indtil nu mest solgte computer, Commodore 64, i handelen.

Der bliver snakket rigtig meget om Steve Jobs, Apple og den betydning, både han og virksomheden har og har haft for måden, vi i dag tænker på computere på. Men Jack var på mange måder større end Steve. For mens sidstnævnte var helt igennem elitær i sin tilgang til tingene, havde Jack et ønske om at gøre computere til hvermandseje.

Og man må sige, det lykkedes med ‘brødkassen, som Commodore 64 passioneret blev kaldt på de hjemlige breddegrader. Der findes rigtig mange drengedrømme og senere karrierer, der er startet med en Commodore 64, en båndstation og en bog fra biblioteket med basal Basic-programmering hjemme på drengeværelset.

For mit eget vedkommende var min første computer naturligvis en Commodore 64. Jeg kan huske, jeg plagede og plagede om at måtte få én, og til sidst endte vi med at købe en brugt for 1500 kroner inkl. båndstation, ca. 50 spil og et sort/hvid-tv til at slutte skidtet til. Det blev starten på min fascination af computere og det digitale - og jeg har aldrig set tilbage siden.

I dag er det samme naturligvis muligt, hvor der ikke er grænser for, hvor mange devices man kan smide efter børn og unge, hvis man lyster og gider betale for det. Men dengang var det bare anderledes, fordi det hele stadig var så nyt. Man vidste jo dårligt, hvor man skulle starte, når man fik sådan noget isenkram mellem fingrene. Det var virkelig som at være på Månen.

Hvis der var én ting, Jack Tramiel virkelig formåede, var det at give en hel generation af børn og unge muligheden for at lege sig frem i den fagre nye verden med computere. Han gjorde computeren tilgængelig for andre end medlemmer af eliten og lagde dermed indirekte fundamentet for uendeligt mange nye idéer, virksomheder og store karrierer.

Jo, Jack Tramiel var bestemt helt deroppe med de store. Og fortjener at blive set som sådan også for eftertiden.

Back to Top

Twitter

Previous Next
Back to Top

Spørg mig

Previous Next
Back to Top

Del med mig

Previous Next
Back to Top

Instagram

Previous Next
Load More Photos
Back to Top

Vanity by Pixel Union