Bare 25 øre...

En personlig blog for Mads Kristensen
- Digital futurist & entreprenør -

Her samles stort og småt, arbejde som privat, tekst som billede og video.

Alt er udtryk for egne erfaringer.

Mit arbejde finder du på MADSJVK.COM.

Her finder du mig rundt omkring på nettet.

Close

Blog

Previous Next

Posts tagged Livet

Hvad skal vi med charter-arrangørerne?

I sidste uge landede der en email i min inbox fra hotelkæden Iberostar. De ville bare lige vide, om vi havde nydt vores ferie på Mallorca, og om vi mon ville skrive om vores oplevelser - gode som dårlige - på TripAdvisor? En rigtig god invitation i disse transparente social media tider, så jeg takkede naturligvis ja og skrev en ærlig anmeldelse.

I går - over en uge efter, vi var kommet hjem - kom så spørgeskema-undersøgelsen fra Apollo, som var dem, vi rejste med, som dybest set stillede samme spørgsmål men uden nogen som helst opfordringer til at fortælle andre om vores oplevelser.

Det kan man jo så tænke lidt over. Jeg tænker i hvert fald over, hvad det egentlig er, man som familie skal bruge et charterselskab til efterhånden? Der er efterhånden intet udover flybillet og hotel, der er inkluderet i prisen - alt andet koster ekstra. Guiderne ser man aldrig. Og de guider, der er, ved ofte mindre om rejsemålet, end hvad man selv kan google sig til på få minutter.

Selv prisen er den samme. Jeg ville kunne booke vores egen ferie til mere eller mindre samme pris som via Apollo. Hvorfor så ikke gøre det? Hvor lang tid går der, før de mest populære destinationer og hoteller ser fordelen i at gå mere direkte og - som jeg - stille spørgsmålstegn ved, hvad charterarrangørerne egentlig bidrager med?

Telefonen får dig til at ligne en idiot

Netop hjemvendt efter en skøn ferie på Mallorca med min lille familie, er der én ting, jeg lærte undervejs, og som har indprentet mig, som noget, der skal huskes fremover:

Hvor ligner man dog en idiot, når man hele tiden er klæbet til sin telefon.

Anledningen til min observation var ikke mindst russerne på de hotel, vi boede på i Alcudia; én så jeg aldrig nogensinde uden telefonen klæbet til øret, en anden familie på tre var enten på telefonen eller sad og surfede, mens deres barn var overladt til en iPad, og en tredje sad i hele dage i den samme stol og surfede på sin telefon.

Måske rammer det hårdere, fordi jeg også godt ved, jeg selv kan være slem. Folk som mig har brug for at se, hvor tåbelige andre selv ser ud, før de lærer lektien og får en mulighed for at leve et mere nærværende liv - specielt når man er sammen med familien. Så det vil jeg forsøge at gøre - med fare for jeg stadig ind imellem vil komme til at falde i.

Studenterhuen trykker stadig efter 20 år

Som tiden dog flyver. Lige præcis i dag er det 20 år siden, jeg blev student. Og 20 år siden, min mormor døde. På præcis samme dag, som jeg fik huen på drog hun sit sidste åndedrag. Hvilket gjorde det til en endnu mere anderledes dag, end det ellers ville have været.

20 år! Det er godt nok lang tid. Jeg husker, da vi fik beviserne, og jeg også så nogle af 25 års jubilarerne, der var mødt frem for at markere det kvarte århundrede. Jeg syntes, de var ældgamle, satte og helt sat bagom af dansen. Om fem år er det mig, der kan sidde der og blive betragtet med slet skjult ungdommelig ringeagt af det seneste kuld studenter. Skræmmende.

En anden syret ting er, at jeg nu kan konstatere, at jeg faktisk har levet længere med min hue, end jeg levede, inden jeg fik den. Og da jeg fik den, syntes jeg endda at jeg var en virkelig verdensmand, der bare vidste alt. Hvor jeg dog tog så grummeligt fejl.

Og hvordan bliver dagen så markeret? Naturligvis sammen med drengene dengang. Ikke fordi det er jubilæum, men fordi vi har gjort det til en tradition at mødes én gang hvert år om sommeren og hygge os sammen, som om vi stadig alle var nogle 18-årige brushoveder, der bare gav den gas.

Og sjovt - og tankevækkende - er det at tænke på, at mens vi fjoller rundt og tér os som 18-årige igen, mødes en del af pigerne til brunch og mindes de gode gamle dage. 

Jo, der er i sandhed forskel på kønnene. Også 20 år efter, studenterhuen blev sat på ens hoved.

Back to Top

Twitter

Previous Next
Back to Top

Spørg mig

Previous Next
Back to Top

Del med mig

Previous Next
Back to Top

Instagram

Previous Next
Load More Photos
Back to Top

Vanity by Pixel Union