Bare 25 øre...

En personlig blog for Mads Kristensen
- Digital futurist & entreprenør -

Her samles stort og småt, arbejde som privat, tekst som billede og video.

Alt er udtryk for egne erfaringer.

Mit arbejde finder du på MADSJVK.COM.

Her finder du mig rundt omkring på nettet.

Close

Blog

Previous Next

Posts tagged Livet

Servicesamfund for viderekomne

Mig:
Goddag, jeg vil gerne have renset og presset to par bukser.

Ham:
Bokser?!

Mig:
Bukser, ja. Og jeg skal bruge dem allerede i morgen.

Ham:
Jeg...*pause*...can we do this in English?

*gentagelse på engelsk*

Mig:
So I can pick them up tomorrow evening then?

Ham:
Yes?! I call you.

Mig:
Want my phone number then?

Ham:
Yes.

*skriver telefonnummeret, mens han skriver en ordreseddel*

Mig:
Excuse me, but you have put here that I can pick them up on Thursday. Today is Tuesday so it should say Wednesday.

Ham:
Ok?!

Gad vide om jeg ser mine bukser igen i morgen?

nevver:

The Internet takes over the World

Når jeg ser på denne animerede fremstilling af internettets udbredelse over de seneste 20 år, føler jeg mig endnu mere priviligeret ved at have fået - og taget - muligheden for at arbejde professionelt med internettet og digitale medier/tjenester de seneste 15 år. Det har virkelig været en helt igennem unik mulighed og periode.

3 grunde til, at jeg fortsætter med at løbe

Så lykkedes det mig at runde de 400 km i løbeskoene her i 2014. Og lad det bare være sagt med det samme: Det har ikke været nogen dans på roser. Langtfra. Jeg har været træt, småskadet, manglet motivation og i det hele taget været uden den store lyst og gejst. Men jeg har fortsat. Af tre grunde.

  1. Jeg kan godt lide tanken om at gøre noget godt for mig selv og holde mig i nogenlunde fysisk form og dermed (i mit hoved i hvert fald) mindske risikoen for diverse dårligdomme skal tilstøde mig. Lige nu går mange af mine tanker til en af mine bedste venner, der ligger på hospitalet og kæmper med en akut meningitis, vi endnu ikke kender effekten af, og den slags får endnu engang mig til at tage mit eget velvære alvorligt.
  2. Jeg bilder mig ind, at jeg ved at holde mig i form også gør noget godt for Laura Sophie. Så på den måde hænger den sammen med ovenstående. Jeg vil gerne så vidt muligt være frisk og frejdig, mens hun vokser op, og når man er ved at nå de 40 år, skal kroppen bruge lidt mere aktiv assistance for, at det kan lykkes.
  3. Jeg får tid til at tænke over tingene, mens jeg løber. Mit løb er et frirum, for jeg er en asocial løber, der hverken ynder selskab, musik eller andet ‘støj’, når jeg er ude og løbe. Jeg vil gerne være mig selv med min rytme, mit åndedræt - og mine tanker. Der sker et eller andet, når endorfinerne slippes løs, som gør noget godt ved mig. Også de dage, hvor jeg bruger en del af tankerne på at forsøge at overbevise mig selv om, hvor hårdt det egentlig er.

Så summa summarum: Jeg agter at blive ved. Om det bliver med lige så stort tryk, som jeg hidtil har haft i min træning op imod forårets to halvmarathon-løb, skal jeg være usagt, for løb må ikke blive en sur pligt for mig. Men jeg vil gøre, hvad jeg kan for at holde den gode stime.

3 indtryk fra Malmø

Naturligvis fik vi vores magnet med os hjem. Det er en fast del af ritualet, hver eneste gang, vi er et eller andet sted henne, at vi skal have et eller andet memento med hjem til køleskabsdøren. Og for Malmø blev det altså ovenstående.

Inden vi tog afsted, havde jeg mine reservationer omkring Malmø. Jeg har hørt rigtig meget skidt om byen primært pga Rosengård-området og alle deres problemer med kriminalitet der, og så fordi jeg gerne vil lidt længere væk, når jeg rejser, end til et sted, hvor jeg føler, jeg nærmest kan se hjem. Men jeg lod mig overtale - og det er jeg glad for.

For Malmø er bestemt et besøg værd. Også som overnattende gæst i flere dage. Det er jo en rigtig stor by, man ikke sådan lige bliver færdig med, og derudover tror jeg også meget på, at skal man virkelig få noget med sig, kræver det, man rigtig ‘lander’ i en by.

Og hvad er så mine indtryk af Malmø?

Jo, for det første er der som sagt størrelsen. Man kan nemt som ‘kjøwenhavner’ få en tendens til at betragte andre byer som små, men Malmø er som sagt slet ikke så lille. Og dens historie er rig på dramatik.

Og så bygges der over det hele. Specielt ned imod havnen. Hvor jeg troede, København var gravet op, så bare tag et smut over Sundet til Malmø - der er det hele vendt op og ned. Nogle steder er det slet ikke til at komme frem, og andre steder skal man virkelig bruge sin fantasi godt for at kunne forestille sig, hvad det mon ender med, fordi det hele bare er én stor byggeplads. Men det må jo gå rigtig godt i Sverige.

Endelig er der så Turning Torso - det store, skæve vartegn. Jeg vidste ikke, før jeg tog til Malmø, hvorfor det egentlig er der. Og jeg blev ikke klogere på det af at være der selv. Det virker, som om de er udfordrede med at få det lejet ud. Og så ligger det midt i et område på havnen, der har haft alskens gode kræfter tilknyttet udviklingen - pånær en byplanlægger. For akkurat som mange andre steder, hvor det er gået stærkt, mangler der virkelig et hele i dette nye område, hvor mulighederne ellers er store.

Faktisk er det synd. For hvis vi forfølger tanken om, at Malmø dybest set er en lillebror til København, havde der her virkelig været en mulighed for på æstetisk god vis at skille sig ud, overlade kaos til den side, der ligger vest for Øresund (dvs hos os og skiftende mere eller mindre velmenende politikere på Københavns Rådhus) og skabe noget virkelig unikt. Desværre ser det ikke ud til at blive tilfældet.

I dag er det 20 år siden, at min generations største ikon, grunge faderen Kurt Cobain fra Nirvana, tog sit eget liv og dermed satte en brat stopper for en ellers gylden periode, hvor det virkede, som om alt blev genopfundet; politik med Murens fald, musikken med Nirvana, Pearl Jam, Soundgarden og flere andre. Og så videre og så videre. Jeg havde virkelig følelsen af at være ung i en helt speciel og særlig fantastisk periode. Noget jeg er meget taknemmelig for.

Derfor var Kurts død også et kæmpe chok. Der dog bare fik os til at lytte til hans musik endnu mere og dykke endnu mere ned i også de mere sjældne optagelser. Som nu denne - “Moist Vagina” - som man kan vælge at tolke bogstaveligt eller henføre til det, den efter sigende skildrer; Kurts foretrukne type af marijuana.

RIP Kurt.

Back to Top

Twitter

Previous Next
Back to Top

Spørg mig

Previous Next
Back to Top

Del med mig

Previous Next
Back to Top

Instagram

Previous Next
Load More Photos
Back to Top

Vanity by Pixel Union