Total forvirring i Davos
I disse dage mødes den økonomiske elite til det årlige topmøde World Economic Forum i Davos. Og det er en rådvild forsamling, der mødes.
Der findes nemlig ikke nogen, der for alvor har svarene på, hvordan vi kommer videre ud af den krise, som selvsamme elite har været kraftigt medvirkende til at forårsage. Dels fordi dem, der skaber problemet, sjældent er dem, der finder løsningerne på det. Og dels fordi ingen rigtig har været i denne situation før.
Jeff Jarvis beskriver levende fra de forskellige sessions på Twitter, og det er tydeligt at se, hvor stor rådvildheden er: Virksomhedsledere der febrilsk leder efter, hvordan de finder tilbage til det, der var engang - også selvom alle andre godt ved, at det ikke kommer til at ske. Verden er videre.
En rigtig god pointe er, at der blandt virksomhederne er mange, der betragter det som en nærmest gudgiven ret, at de skal eksistere. Hvem har på nogen måde bestemt det? En virksomhed, der fungerer i et frit marked, er akkurat så levedygtigt som det marked, der er for den. Hvis markedet forsvinder, gør virksomheden det naturligvis også. Sådan må det nødvendigvis være.
Der er så dem, der i samme moment spekulerer i, hvordan virksomheder ville se ud, hvis de i stedet for at blive skabt med henblik på evig eksistens blev skabt ud fra f.eks. at skulle eksistere i et årti. Idéen er tankevækkende i sig selv, men i mine øjne er den ikke særlig god. For ved at sætte en meget kort horisont på dens levetid, risikerer man i den grad den form for suboptimering, der er hele grunden til, at vi i dag sidder i de udfordringer, vi sidder i. Så det skal vi absolut ikke have mere af.
Interessant omkring Davos i år er i øvrigt også, at der plejer at være super meget opmærksomhed omkring topmødet. Sådan er det ikke i år. Måske i virkeligheden fordi eliten er knapt så interesserede i at udstille sig selv, som de er, når det går godt? Måske netop derfor skulle man interessere sig mere for, hvad der sker der i år, end man har gjort de forrige år.
